Hver tirsdag eftermiddag kort tid før kl. 13.00 strømmer det ind med ældregymnaster. En af dem på gulvet er 70-årige Jytte, som troligt er med hver tirsdag, medmindre noget kommer i vejen, som måske afhentning af et barnebarn en sjælden gang imellem.
Jo flere år, jo flere bekendtskaber
Når gymnastiktimen er slut sammen med en sludder for en sladder, så tøffer Jytte tit op på 2. sal i IBF Arena til Jyske Bank Loungen. Jytte er nemlig en af de frivillige i Ikast Håndbold, som inden hver kamp gør klar til VIP-gæsterne i loungen og sørger for, at de får en god oplevelse. Det gør hun for det sociale og for sammenholdet, fortæller hun.
”Det er dejligt at komme ud og være social. Vi har et godt team hernede og jeg kan lide at have noget at se til og have travlt. Det er hyggeligt, at man møder så mange mennesker og desto flere år, man har været her, desto flere kender man.”
Sammenholdet er det vigtigste
Jytte startede som frivillig for godt og vel 10 år siden. De havde brug for hjælp i loungen og hun kom forbi og gav en hånd med. Den ene gang tog den anden og så var man på holdet, som Jytte siger. Klubben og de frivilliges sammenhold, betyder også meget for hende efter mange år og store oplevelser. Hun roser også udviklingen de seneste år, hvor flere forskellige tiltag også har gjort det nemmere at være frivillig hos Ikast Håndbold.
”Det betyder rigtig meget, at vi har det sammenhold hernede. Vi kan altid finde ud af, hvor vi kan hjælpe hinanden. Der er kommet mange forbedringer de seneste år, alting er blevet meget nemmere hernede. Vi vasker heller ikke op længere og det gør en kæmpe forskel. Og så kender vi hinanden så godt efterhånden og har også fået Jan og Karen med (red. de seneste to tilkomne frivillige i teamet på 2. sal), som går ind med liv og sjæl på deres måde og det er dejligt.”
Men hvorfor gør hun det så? Lægger så mange timer et sted i frivilligt arbejde, hvor lønnen sjældent bliver udbetalt i penge, men det største tak og en masse oplevelser. Det har Jytte et helt klart svar på.
”Det er nødvendigt i dag med folk, der gerne vil hjælpe frivilligt. Der skal frivillige til ellers er der jo ingen håndbold, fodbold, badminton eller spejder, så det er vigtigt og vi kan altid bruge flere. Det er jo det samme med vores børnebørn, at de får den opbakning, som de skal have til at spille håndbold. Vi mødes og hygger, laver lidt og fiser hjem igen. Altså den her spænding med, at der er noget, der skal være færdigt og folk er tilfredse med det, de får. De får en ordentlig service, det synes jeg også, betyder meget og det kan jeg, som frivillig, godt være med til at hjælpe.”
Når dagplejebørnene er hentet, står det på håndbold i IBF Arena
For Vibeke er sagen en anden, hun er stadig på arbejdsmarkedet som dagplejemor og bliver ved med det, så længe hun kan. Men krudtet i røven er for meget og noget af den overskydende energi bruger hun i IBF Arena sammen med en anden gruppe frivillige, der sørger for at have IBF Arena klar til kampstart, uanset om det er kampe i kvindeligaen, European League eller Champions League.
Vibeke kan sammen med sin mand Kurt, som også er frivillig, hive den ene anekdote op efter den anden, for også de har været med i mange år. Her er det også det sociale, som Vibeke nævner, som noget af det første, når hun skal forklare, hvorfor hun bruger så mange timer i IBF Arena.
”Man få nogle gode venskaber med herfra, nogle bedre end andre, sådan er det jo altid. Men det sociale vi specielt har efter en kamp, det betyder meget. Så kan man gå op og hygge sig og glemme, hvad der måske blev sagt i kampens hede. Vi skal være her alle sammen og sådan er det bare, for nogle er det et fristed at komme herop og få en pause fra andre ting, der kan drille og være samme med vi andre.”
Spillerne tager også de frivillige hurtigt ind under huden, og Vibeke synes ,det er hyggeligt, når der også er tid til at pjatte lidt udenfor banen, mens opgaverne under kamp bliver udført med stor seriøsitet og fortæller en anekdote, hvor der var plads til smil og grin, selvom det var kort før kampstart.
”En dag skal Lærke ud af banen og kommer løbende tilbage igen, mens hun råber til mig, `jeg har glemt min billet´ og det synes jeg er fedt, at de også tager sig tid til at pjatte og have det lidt sjovt med os, når der er tid til det.
Frivillig og fan
Vibeke bruger rigtig meget tid på håndbold, både på hjemmebane, men hun er også en af dem, som ofte finder en plads på de forskellige udebaner, når Ikast Håndbold spiller i Kvindeligaen. Det gør hun, fordi hun nyder samværet udenfor banen og håndbolden indenfor stregerne.
”Det er det hele for mig. Jeg synes, spillerne gør et godt stykke arbejde på banen. Om de taber eller vinder, går jeg ikke så meget op i, mens vi også tit kører med på tur. De er gode til at komme og tage en snak med os.”
Meget mere Ikast Håndbold
For Vibeke fylder frivilligheden meget i hendes hverdag. Hun er frivillig på et plejehjem i Ikast, mens hun også giver en hånd med til de forskellige håndboldstævner, der er i byen. Og det bliver hun ved med, så længe hun kan og energien er til det.
”Jeg bliver ved, så længe jeg kan og det gør jeg også som dagplejemor, hvad skulle jeg ellers gør. Min mand og jeg kan ikke sidde stille, når vi er hjemme, så vi bliver nødt til at komme ud og lave noget. Den dag, jeg stopper på arbejdsmarkedet, skal jeg også lave noget mere frivilligt, for jeg kan ikke side hjemme i sofaen. Der er for meget gang i mig og det er fedt at være hernede, jeg har aldrig fortrudt, at jeg sagde ja til at blive frivillig.”
Jytte Dahl
70 år og gift med Bendt
Tre børn og syv børnebørn
Gymnast på seniorholdet på 10. år.
Mary Vibeke Lauridsen
Dagplejemor I Ikast og gift med Kurt, der også er frivillig i klubben
Fire børn og ni børnebørn
Klør det lidt i fingrene for at hør mere om at være frivillig hos Ikast Håndbold, så er det bare med at fange Caroline Laursen!