I morgen venter den første af to kampe for Ikast Håndbold ungdom, som i disse dage deltager i Youth Club Thophy, hvilket er ungdommens svar på Champions League. Det er første gang turneringen afvikles, hvor Ikast er i gruppe med FTC, HC Lokomotiva Zagreb og Krim OTP Group Mercator.

I første kamp venter FTC´s ungdomshold for Ikast Håndbolds vedkommende og der venter altså en spændende og intens kamp for holdet, mens også oplevelsen vurderes højt, fortæller cheftræner Jacob Trangeled.
”Vi har glædet os helt vildt og det bliver en stor oplevelse for pigerne, mens det er en stor ære at være med til den første Champions League udgave for ungdom på kvindesiden. Vi er enormt spændte og håber, at vi kan levere en rigtig god kamp, men vi ved også, at der venter en stor opgave i FTC i semifinalen.”

Kampen i morgen spilles kl. 14.00 og kan følges på EHF TV, mens kampene onsdag afvikles kl. 12.00 og 14.00.

Følg med på Ikast Håndbold Ungdom sociale medier, hvor vi opdaterer fra vores tur her i Zagreb!