Ikast Håndbold Spiller i dag mod FTC-Rail Cargo Hungaria i Budapest i jagten på endnu to point i gruppe B. Efter seneste sejr mod polske Lubin er vi oppe på fem sejre ud af fem mulige og vil rigtig gerne forlænge sejrsstimen i dag. Selv er FTC sultne på point efter en skuffende start på Champions League.

For det er sidste års finalemodstander, som vi i dag møder på deres hjemmebane. Et hold med stor rutine, stjernebesat og som har været med i tippen af kvindehåndbold i rigtig mange år. Denne sæson er dog langt fra gået som håbet i Champions League. Med fire nederlag og en uafgjort i denne sæson, venter der et sultent hold i Budapest og en stor opgave, fortæller Kasper Christensen.
”Vi ved, det bliver en hård opgave i Ungarn. Vi ved også, at FTC har underpræsteret meget i den indeværende sæson og er et helt andet sted, end de havde forventet. Derfor ved vi, de vil være sultne på at slå os, men vi tror på vores egne ever og vores koncept. Vi har bevist overfor os selv, når vi spiller på højt niveau, kan vi spille op mod alle hold i Europa. Derfor tror vi også på, at vi kan vinde i Ungarn.”

Statistikken er også med os til dagens kamp, hvor FTC aldrig har vundet over Ikast Håndbold. Alle de fem seneste opgør, under FCM-navnet, er faldet ud med sejr til Ikast. Dog kommer FTC til kampen med en sejr i midtugeopgøret som os selv med en storsejr over Kisada på 40-25.

Alt er sat ind på endnu en sejr i gruppe B! kampen fløjtes i gang kl. 18.00 i dag og kan ses live på handballkanale.tv on demand.