Direktør i Ikast Håndbold vil skabe mere liv i IBF Arena ved at udnytte kapaciteten til nye formål. Første initiativ er en marketingkonference i samarbejde med WeMarket den 3. oktober 2024.
Daniel Grønhøj, der er direktør i Ikast Håndbold, har længe haft et ønske om at udnytte kapaciteten i IBF Arena bedre. “Det er en skam, at vi ikke bruger arenaens fulde potentiale om dagen, når der ikke spilles håndboldkampe. Jeg har derfor arbejdet på at skabe mere aktivitet og liv i dagtimerne,” siger Daniel Grønhøj.
Dette ønske bliver nu en realitet. Den 3. oktober udskiftes de sportslige rammer i IBF Arena med en ny marketingkonference i samarbejde med marketingbureauet WeMarket i Ikast. “WeMarket ønskede at holde en konference i Ikast, som ikke koster flere tusinde kroner at deltage i. Jeg har derfor givet dem en rigtig god pris” yder det fra Daniel Grønhøj, der håber, at WeMarket vil tænke på IBF Arena, når konferencen skal afholdes igen næste år.
“Her i de mindre byer handler det om at være gode til at hjælpe hinanden – og det synes jeg, at vi er lykkes rigtig godt med,” tilføjer Daniel Grønhøj.
AFSÆTNING 2024
Også i WeMarket er de glade for samarbejdet. “Jeg synes, det er imponerende, at Daniel Grønhøj og Ikast Håndbold vil hjælpe med at gøre det muligt for WeMarket at starte en marketingkonference op i Ikast, der forhåbentligt vil fortsætte i flere år. Det er megafedt,” fortæller Thomas Haurum, der er stifter af WeMarket.
Marketingkonferencen AFSÆTNING henvender sig både til e-commerce-virksomheder og dem, der vil sælge på Amazon. Konferencens mål er at vise, hvordan virksomheder kan maksimere salgsresultater og sælge flere varer.
“Vi har besluttet at skabe en marketingkonference i Ikast, men det bliver ikke en klassisk én af slagsen,” siger Thomas Haurum. “Temaet er ‘AFSÆTNING,’ og det betyder, at vi skærer alt det overflødige væk. Konferencen handler ikke om at optimere interne processer – den handler om én ting: Hvordan man kan sælge flere varer online”.
“Vi håber derfor, at mange E-commerce- og salgsspecialister, marketingansvarlige og forretningsudviklere har lyst til at kigge forbi IBF Arena til AFSÆTNING 2024,“ fortæller Thomas Haurum og fortsætter: “WeMarket lover en dag fyldt med inspirerende oplæg, hvor man får praktisk indsigt og konkrete redskaber, som man kan tage med hjem og implementere i egne virksomheder fra dag ét.”
Praktiske oplysninger:
Dato: 3. oktober, 2024
Tidsrum: 8:30 – 13:30
Lokation: IBF Arena, Stadion Alle 2B, 7430 Ikast
Pris: 399 kr. pr. billet – 299 kr., hvis der bestilles mere end én billet.
Tilmelding er åben nu. Der er et begrænset antal pladser, så vi anbefaler at sikre jer en plads hurtigst muligt. For mere information og tilmelding, besøg wemarket.dk
‘Kontaktinformation:
Daniel Grønhøj, direktør i Ikast Håndbold
Tlf: +45 31 55 21 20
E-mail: dg@ikasthaandbold.dk