Vi har gjort det før i denne sæson og i morgen jagter vi det igen: en sejr i Sydbank Arena.
For en sejr er det eneste, der tæller i morgen, når vi går på banen, hvis vi gerne vil fortsætte jagten på bronzemedaljer og CL-deltagelse til Ikast.
Første bronzeopgør blev en meget tæt affære og det samme forventer vi i morgen, hvor Ikast Håndbold skal minimere fejl i spillet og få marginalerne over på vores side, for fight og intensitet var der ikke en finger at sætte på efter det første opgør på hjemmebane, fortalte Kasper Christensen.
”Jeg synes, vi bestod til et 12-tal hvad angik fight og intensitet, vi kæmpede virkelig. Spillerne kom ud over rampen og gjorde det godt, men vi må erkende, at vi ikke leverer på et højt nok niveau til at slå et hold som Odense på de individuelle parametre, selvom det var en meget tæt kamp. Det blev meget maginalt, men vi ender med at have en for stor fejlmængde udover kampen til at sige, at vi præsterede godt.”
Kampen fløjtes i gang kl. 14.00 og kan ses på TV2 Sport.