Landsholdspauser kan være både gode og dårlige for et hold, når formkurven er så god, som den i denne sæson har været for Ikast Håndbold. Kasper Christensen siger det ofte, han kan godt blive lidt irriteret over pauserne, når de kommer ubelejligt, som den seneste landsholdspause netop gjorde.

Ubelejligt eller ej, så var der ingen slinger i valsen for Ikast-spillerne. En enkelt træning inden dagens opgør og en god lang bustur til Falster var ikke at mærke på banen for spillerne, der ved pausen var tæt på at have segmenteret en sejr med cifrene 13-20 på haluret.

Fra kampens start var Ikast i front og igennem hele 1. halvleg var Nykøbing Falster aldrig tættere på end minus fire. Samme tempo fortsatte i 2. halvleg, hvor Andrea Austmo også skruede op for redningerne i mål på et vitalt tidspunkt med en længere scoringspause i angrebet. Stine Skogrand og Sarah Iversen delte førstepladsen på topscorer-listen for Ikast Håndbold med seks mål hver.

Næste kamp for Ikast Håndbold venter på hjemmebane, når polske Zaglebie Lubin gæster IBF Arena på lørdag kl. 16.00

Find billetter til opgøret her.