Kasper Christensen forudså i optakten, at gårsdagens kamp mod Silkeborg-Voel ville blive fyldt med intensitet og højt temp. Det var præcis hvad gårsdagens også blev, hvad det ikke blev til, var to point. For efter 60 minutter med skiftende føringer til begge hold, så blev det Silkeborg-Voel der endte med den sidste føring og en sejr på 29-28.
Det var et opgør, som det oftest er, når vi gæster Silkeborg-Voels hjemmebane: tæt og med masser af fart på banen og det blev også farten, som blev afgørende. Med gode udkast fra vores kommende målmand Filippa Idehn til Silkeborg-Voel spillerne, fik de udnyttet kontrafasen til fulde og sat mange scoringer ind. Det var dog Ikast Håndbold, der i første omgang kom godt fra start med netop kontrascoringer og fik sat en fin føring ind på 9-6 i første halvleg. Det var også Ikast, der kom bedst ud til pausen med en føring på 16-14.
Efter en tur i omklædningsrummet fortsatte kampen i samme tempo, masser af fart, kontrascoringer og skiftende føringer. Hvad der dog blev afgørende var Silkeborg-Voels målmand, Filipa Idehn var brandvarm i målet og hev den ene store redning op efter den anden og med et godt udkast, sat bolden hurtigt i hånden på en Silkeborg-Voel spiller, der omsatte til mål med slutstillingen 29-28.
Næste kamp for Ikast Håndbold venter på lørdag, hvor turen går til Ungarn i et møde med Motherson Mosonmagyarovar i European League-gruppespillet. Kampen spilles lørdag kl. 20.00 og kan følges enten på Viaplay eller TV3 Sport