Lørdag ventede sidste års finalemodstander i Champions League, FTC Rail-Cargo på deres hjemmebane i Érd Aréna. Stemningen var sat allerede inden kampen i gang, hvor udeholdets ultrafans gik i gang med deres slagsange.
Det fik skubbet godt gang i hjemmeholdet, som virkelig var på jagt til dagens kamp. Inden kampen havde holdet skuffet meget i gruppen og havde kun fået en enkelt uafgjort med fra de første fem kampe. Holdet smed flere scoringer ind bag Irma Schjött i målet og angrebsspillet for Ikast var knap så flydende. Det kostede på tavlen og stillingen sagde 7-4 efter de første 10 minutter. Efter 15 minutter kalder Kasper Christensen til timeout for at få styr på spillet, og det hjælper gevaldigt.
Spillet bliver mere flydende og med 10 gode minutter efterfølgende kan Sarah Iversen udligne til 14-14. Endnu engang får FTC dog medvind på deres banehalvdel og kan gå til pause 20-17.
2. halvleg starter på mystisk vis med en udvisning til Emma Lindqvist, der ser en snert tvivlsom ud. Irma tager godt fra i målet og flere gode aktioner fra Ingvild Bakkerud og Marketa Jerabkova. Det er dog i hele tiden med FTC i front, som holder afstand og flere gange får lagt til føringen. Det slår dog ikke Ikast ud, som forsætter med at kæmpe for at udligne. Efter 51 minutter er stillingen 32-30 og det ser fornuftigt ud for Ikast at kunne komme med i kampen igen. Flere gode aktioner fra FTC skubber dog ekstra liv i kampen og på ni minutter er der alt fra gule kort, udvisninger, rød kort til FTC og ikke mindst en stilling, der ender med 37-36 i Budapest.
Med weekendens resultat er Ikast ikke længere ubesejret, men deler i stedet førstepladsen med Team Esbjerg, der hver har 10 point efter de første seks kampe.
Team Esbjerg er også Ikast Håndbolds næste modstander, når vi på onsdag tager imod dem i Santander Cuppens pokalkvartfinale. Kampen fløjtes i gang kl. 20.30 i IBF Arena og du kan stadig få billetter til opgøret lige her.