Selvom det var et markant anderledes kampforløb, så blev det desværre også et nederlag i semifinale nr. 2, hvor Team Esbjerg var på besøg i IBF Arena. Ikast måtte desværre se sig slået 26-29 og således venter bronzekampene for holdet fra heden.
Ikast startede ellers med høj fart og intensitet med syv mod seks og kom hurtigt foran. Team Esbjerg virkede overraskede og havde svært ved at indstille sig på Ikast Håndbolds aggressive og høje tempo.
Tomas Axner tog en tidlig timeout og langsomt kom Team Esbjerg retur i opgøret, hvor de også kunne gå til pause i front med 16-15.
Jagten på en sejr forsatte for Ikast-spillerne, som dog brændte store chancer på debuterende Silje Solberg, der viste, at hun bestemt ikke har glemt håndbold i sin barselsperiode. Milling stod også en flot kamp og hev vitale redninger frem, men ikke nok til at slå Team Esbjerg. Claus Morgensen satte efter slutfløjt ord på kampen.
”Vi var skuffede efter kampen, for præstationen var god nok til at slå Esbjerg, men må lette på hatten for det Silje Solberg leverede i sit comeback til håndbolden
Derfor venter bronzekampene nu for Ikast Håndbold og Claus Mogensen er fortrøstningsfuld med flere gode ting fra kampen mod Team Esbjerg, mens han også ved, at der er meget på spil i netop bronzemedaljerne.
” Vi kan trække mange gode ting ud af kampen i både angreb og forsvar til kampene mod NFH om bronzemedaljen. Den vil vi absolut sikre os, og udover at spille om en medalje, så er der også en mulig Champions League-plads på spil. Man kan sige, det er en ekstra stor medalje, der er på spil, og vi er enormt sultne efter at runde sæsonen af med den om halsen.”
Første bronzekamp spilles onsdag d. 27. maj kl. 18.30 på udebane i Falster, inden vi møder selvsamme i sæsonens sidste kamp på hjemmebane lørdag d. 30. maj kl. 18.15.
Billetter til opgøret finder du her.