Når vi tager imod de tidligere Champions League mestre, Vipers Kristiansand, lørdag d. 9 september, vil IBF Arena blive fyldt med kommunens folkeskoler samt tilhørende familier. I et samarbejde med Ikast-Brande Kommune er familier med børn på de forskellige folkeskoler blevet inviteret gratis ind til kampen.
I denne kamp vil spillerne stå ansigt til ansigt med sidste års Champions League vindere, hvilket vidner om, at det bliver en meget stemningsfuld og historisk aften fyldt med intensitet og glæde i IBF Arena.
Vi kan allerede nu mærke en helt speciel elektrisk stemning op til præcis denne kamp. Det bliver på mange måder en magisk og historisk aften for Ikast Håndbold, hvor vi for første gang i 5 år igen indtræder på håndboldens aller største scene, Champions League – vi glæder os helt vildt, og håber og opfordrer folk til at komme og bakke op om vores hold, siger kommunikationschef Ida Pinholt.
For at få fingrene i en gratis billet til kampen, skal man blot følge de instruktioner som er sendt ud i en besked via Aula på de forskellige folkeskoler.
Til alle øvrige der heller ikke vil gå glip af det store håndbold-brag, kan man finde billetter til opgøret her: https://hih.eventii.dk/
Hvis der opstår spørgsmål eller brug for hjælp, så kontakt os på cl@ikasthaandbold.dk eller
telefonnummer 30 33 93 61.
Vi håber at se mange familier fra hele Ikast-Brande Kommune!