I går hentede Ikast Håndbold den femte sejr i stribe i Champions League-gruppen. Denne gang gik det ud over polske Lubin med pausestillingen 21-15 og slutresultat 41-29.

Lubin kæmpede godt imod med spændende spilkombinationer kombineret med en hvad vi i norden kalder en rodet spillestil. Det fik dog aldrig Ikast Håndbold helt i problemer, blandt andet takket være en velspillende Andrea Austmo i målet.

Efter pausen og en pausestilling på 21-15, blev sejren hurtigt segmenteret yderligere. 10 min inde i de sidste 30 minutter var Ikast i front med 10 mål. Det betød også, at der blev plads til andre spilkombinationer end dem, som indtil nu har fået flest spilminutter. En der bestemt blev plads til var Julie Scaglione, der satte 10 scoringer ind bag Lubins målmand. Det blev også til CL-debutmål af Caroline Søgaard, der også fik spilminutter i 2. halvleg.

Sejren over Lubin betyder, at vi topper gruppe B med fuldt pointudbytte efter de første fem kampe.

Næste uge venter to udebaneopgør før vi igen åbner dørene til en pokalkvartfinale i Santander cuppen mod Team Esbjerg d. 1. november kl. 20.30