Vi forsætter, som vi slap fra senest vi spillede Champions League med spænding til det sidste. For med et enkelt sekund igen, smed Emilie Arntzen bolden i mål, som sikrede sejren i første Champions League-kamp.
Det startede med bulder og brag i IBF Arena, hvor Ikast Håndbold hurtigt fra start kom i front. Hurtigt satte Amalie Milling også niveauet i mål og flere skud i kampens første begyndende minutter blev reddet fra målvogteren. Det høje niveau forsatte for Ikast Håndbold igennem hele første halvleg, hvor rumænerne havde svært ved at komme igennem forsvaret. Angrebsspillet fra Ikast Håndbold var hurtigt og med god timing, der kom afbrændere, men med rumænernes svingende spil, kunne holdet gå til pause i front med 17-12.
Det gode tempo forsatte fra anden halvlegs begyndelse men efter godt og vel 40 minutter spillet gik spillet i stå for begge parter, som havde svært ved at knække koden til scoringer. Gang i scoringerne kom der dog fra rumænerne, som langsomt kravlede nærmere en udligning. Og udligningen kom; med mindre end 10 sekunder igen udlignede CSM, men Milling var hurtig med en opsamling i målet og fik den smidt i hænderne på Emilie Arntzen, der med et sekund igen med en scoring sikrede sejren på 28-27 i IBF Arena.
En sejr, som Søren Hansen efterfølgende beskrev som fortjent efter en god indsats, selvom det blev spændende til det sidste.
”Det var en vild kamp og en følelsesmæssig rutsjebanetur, at vi fik det afgørende mål til sidst, det synes jeg, vi fortjente. Fra første fløjt synes jeg, vi var meget fokuserede, koncentrerede og spillede en rigtig god kamp. Det er et stærkt hold, vi spiller imod, og da situationen er ved at ændre momentum, holder vi ved, så jeg er glad for, at vi er her med to point.”
Næste kamp for Ikast Håndbold venter onsdag, hvor turen går til Horsens, inden det igen gælder Champions League med endnu en kamp mod Odense Håndbold på søndag d. 14. september.