Svensk har det været længe i Ikast Håndbold-målet og det svenske islæt bliver også en realitet for den kommende sæson på heden. Svenske Irma Schjøtt har skrevet en 1-årig kontrakt med Ikast Håndbold.
Det var ikke selvsagt, at Irma Schjött skulle blive Ikast-målmand den kommende sæson. Med lykkelige omstændigheder til Filippa Idehn opstod der en spændende mulighed for at tilknytte den 24-årige landsmand, lyder det fra direktør Daniel Grønhøj.
”Efter Filippa meddelte, hun var lykkelige omstændigheder, har jeg at arbejdet intenst på at finde en erstatning. Tidspunktet har gjort det til en stor udfordring, da langt de fleste keepere har kontrakt for den kommende sæson. Irma kommer til fra Thüringer, der var endt i en situation med tre keepere og derfor blev det muligt at få Irma til Ikast. Hun har stået en flot European League-sæson, hvor hun på statistikkerne har været i top. Jeg glæder mig til at følge Irma, og jeg er sikker på, at hun vil udvikle sig flot i vores rammer.”
Irma Schjött ser også selv frem til skiftet, som betyder en tilbagevenden til Skandinavien og ikke mindst en klub, som passer til hendes ambitioner. Hun glæder sig til at møde sine nye holdkammerater og indtræde i klubbens miljø.
”Ikast Håndbold er en topklub i Danmark, hvor jeg kommer til at træne med utrolig gode spillere, hvilket er en spændende mulighed for mig. Jeg har høje ambitioner og Ikast tilbyder et rigtig godt miljø, hvor jeg får mulighed for at udvikle mig. Det virker til alle nyder at være i og omkring holdet og det glæder jeg mig til at blive en del af.”
Vi glæder os også til at byde velkommen til Irma Schjött, når vi tager hul på den kommende sæson i Ikast Håndbold.