Gul mod grøn er præcis det, det bliver i morgen og i de tre ord ligger også lokalbrag og ærkefjendeopgør, hvis du spørger cheftræner Claus Mogensen, der sætter ord på morgendagens opgør mod Viborg HK
”Det er jo altid lidt ekstra sjovt, når vi møder vores ærkefjender og her er historien mod Viborg HK lang og sjov. Derfor bliver det lidt ekstra sjovt i morgen, når vi møder Viborg HK, som jo også har velkendte ansigter. De har desværre håneretten fra deres opgør på hjemmebane i efteråret, men vi satser på, at den bliver her i morgen, så vi håber også på en masse mennesker i IBF Arena er klar til at bakke os op.”

Og det tegner godt for opgøret kl. 16.00 i morgen, når vi møder Viborg, for der er også andre, der har lugtet, at det altså er et lokalbrag vi har med at gøre denne lørdag eftermiddag. Selv kommer Viborg til kampen tanket med selvtillid efter en god sejr over Silkeborg-Voel, hvor et velkendt navn i Simone Petersen blandt andet noterede sig for 8 mål.

Et andet velkendt ansigt, vi også byder indenfor i IBF Arena i morgen er Anders Friis, som også har været en del af Ikast Håndbold og senest var assistenttræner under tidligere cheftræner Kasper Christensen.

Vi starter selvfølgelig opgøret med at hylde Simone Petersen for sin tid i den gule trøje, inden sigtekornet indstilles på Viborg-målet, for de to point, har det i den grad bedst i Ikast.

Mangler du stadig billet til opgøret, så smut forbi lige her.