Søren Hansen havde spået, at Horsens ikke bare lige ville være at ryste af sig til gårsdagens kamp, og ret fik han i den grad ret. De gav ikke fortabt i kampen og Ikast måtte også grave dybt for at få slået hul og med knap 10 minutter igen lykkedes det med to hurtige scoringer, der ændrede stillingen fra 23-23 til 23-25.
”De er ikke nemme at vifte af og vi giver dem også mulighederne, vi er selv skyld i at det bliver en rodet kamp. Vi laver for mange fejl, som de straffer os på og de laver for mange kontra ned på os. Det er irriterende, for når vi står seks mod seks har vi godt styr på det, det er ærgerligt, at vi inviterer dem med,” lød det fra Søren Hansen efter kampen.
Kort efter de to hurtige scoringer kom der dog en livline til Horsens-spillerne, hvor to udvisninger til Emilie Arntzen og Simone Petersen, hav nyt håb. Horsens fik også reduceret igen, men Ikast formåede at komme foran med tre mål med knap seks minutter igen og kunne holde sejren hjem på 29-26.
”Anden halvleg bliver lidt mere kontrolleret, men et er en arbejdssejr, det tager lang tid at få det hul, det gjorde det også for Odense, så det kommer ikke bag på mig, at de bider godt fra sig. Det var en hård dag på kontoret.”
Det betød også, at der ikke blev sparet på spillere fra bænken, hvor der også var 11 forskellige målscorere på tavlen. Derfor roser Søren Hansen også bredden og sammenholdet på holdet efter opgøret.
”Inden kamp havde jeg måske nogle tanker om at få sparet kræfter her og der, men det var der ikke plads til og så går alle i arbejdstøjet. Jeg synes, det er fedt at mærke et hold, så er man der sammen og det blev en fornuftig arbejdssejr.”