Alt er stadig på spil!
Det blev ikke en sejr som håbet i Tyskland, men derimod et nederlag, hvor alt dog stadig er på spil! 29-27 endte kampen og det er bestemt et brugbart resultat efter en kamp, som bestemt ikke var det bedste, vi har set fra Ikast Håndbold i år.
Selvom der virkelig har været flotte præstationer i dette års Champions League, så var det som om, de sidste procenter manglede for et godt spil på banen. Men ikke desto mindre er der tid til at ryste nederlaget af og blive klar til weekenden, hvor det er den samlede vinder af de to opgør, som indløser en billet til kvartfinalen mod Odense.
I kampen var Ikast ellers foran flere gange og kunne også gå til pausen med en føring på 14-13. Bietigheim var aggressive i forsvaret og det pressede Ikast-angrebet, som havde svært ved at finde chancerne.
To point og en sejr blev det desværre ikke til, men alt er stadig på spil, når returopgøret venter i IBF Arena søndag d. 24. marts kl. 14.00!
Billetter til opgøret finder du lige her.