Da kampen i Horsens blev fløjet i gang i dag, så var det med en stærk defensiv fra modstanderholdet. Ikast-holdet kæmpede for at lave mål i starten og heller ikke på plads var de i den anden ende, hvor Horsens med gode eksekveringer på chancerne kom i front. Dog ikke med meget og Ikast-trænerteamet var også hurtige til at finde løsningen, syv mod seks, som løsnede op for det ellers lidt sløve angrebsspil. Både Cecilie Brandt og Trine Mortensen stod også klar, når chancerne bød sig, og de var flere med et flot bredt spil på banen.

To hurtige scoringer i 2. halvleg udbyggende Ikast Håndbolds føring til 17-10 efter kun 50 sekunder. Det var dog et Horsens-hold, som ikke gav op så let og selvom føringen var stor, så fortsatte de med at kæmpe. Det var ganske simpelt ikke nok mod et velspillende Ikast-hold, hvor specielt Andrea Austmo i målet tog godt fra og Ingvild Bakkerud i den anden ende smed chancerne i mål. Sammen med en stærk præstation over hele linjen kunne sejren således køres i hus i 2. halvleg med et resultat efter slutfløjt på 22-29.

To point sættes ind på kontoen fra Horsens og Ikast Håndbold placerer sig på en delt førsteplads med 10 point for seks kampe. At en del spillere i forrige uge havde været til landsholdssamlinger kunne ikke mærkes i truppen, der med to dages forberedelse viste, at de er klar til at tage imod Odense Håndbold næste onsdag d. 12. oktober kl. 18.30. Et vaskeægte topbrag i ligaen lige nu.

Vi glæder os og håber, I gør det samme – billetter til opgøret kan købes lige her.