Ikast Håndbold kæmpede sig til et point mod ærkerivalerne fra Viborg HK i gårsdagens opgør og når man kigger på kampens forløb, så skal vi være tilfredse med det ene point. For Ikast var ikke en eneste gang foran i opgøret.
Viborg startede med bulder og brag og udnyttede til fulde, at Ikast-spillerne ikke altid var helt så hurtige i returløbet. For kontramålene buldrede ind og efter godt og vel 12 min var Viborg HK stadig i front med 11-9 og ikke mange af minutterne var blevet brugt på etableret angrebsspil.
En spiller der var særdeles vigtig for de to point i dagens kamp var anfører Stine Skogrand, der scorede hele 14 mål og mange af dem på vitale tidspunkter i kampen. blandt andet de to sidste mål til 33 og 34 på måltavlen.
Det ene point tager vi med os videre i jagten, hvor vi i den kommende uge har et ligaopgør mod SønderjyskE Kvinder på udebane, inden der venter et Champions League-opgør i den første 1/8-finale mod Gloria Bistrita.