Fem sejre ud af otte mulige giver Ikast Håndbold et godt standpunkt forud for den resterende del af turneringen, der venter på den anden side af julepausen. Og netop femte sejr kom i hus i weekenden, hvor HC Podravka blev besejret på udebane med 33-29. Dermed hev Ikast for anden gang på en uge point fra netop kroaterne, der er med til at placere os på fjerdepladsen med 10 point efter første del af turneringen.

Det var specielt anden halvleg i weekendens opgør, som er værd at fremhæve. Kollektivet spillede godt, mens der også blev leveret flotte individuelle præstationer på banen af blandt andet Julie Scaglione, som smed 10 scoringer i mål. værd at nævne er også Filippa Idéhn, der stod på kassen og leverede 12 redninger, der i den grad også var kampafgørende.

Sejren kom i hus til trods for vanskeligheder i første halvleg, hvor hjemmeholdet også førte til pausen med 16-14 til trods for at have misbrugt tre af hele syv straffekast. Ikast kom dog godt fra pausen og fik på knap 10 minutter vent stillingen til 17-20.

Flere af modstanderholdets store profiler forsatte dog med at udfordre Ikast, Katrina Pandza og Matea Pletikosic, der hver smed syv og seks scoringer i kassen. Syv mod seks-spillet blev også taget i brug for kroaterne, som nærmede sig i slutminutterne, men Ikast holdt hovedet koldt og fik hevet sejren hjem, blandt andet med Lina Lützhøfts første Champions League-mål med kort tid igen.

Nu venter der en længere håndboldpause inden vi lige på den anden side af jul tager hul på Final4 i Odense, hvor vi møder Odense i semifinalen d. 29. december. Inden da venter dog en masse håndbold, når VM-slutrunden går i gang, mens der i denne uge venter samlinger med de respektive landshold, hvor vi har sendt ni Ikast-spillere afsted.