I morgen venter et spændende opgør, hvor to vigtige point er på spil for både Ikast Håndbold og mogendagens modstander BVB Dortmund.

Status inden kampen er, at Ikast led et smalt nederlag i Rumænien, men dog hentede point i den første kamp mod Sola. Det placerer Ikast på en tredjeplads efter to runder. Kigger vi på Dortmund, så har de virkelig brug for point for at holde sig inde i gruppen, hvor de kommer til opgøret med to nederlag.

De er dog et tophold i den tyske liga og har store navne på holdkortet, som er værd at holde et øje med, blandt andet holdets to topskytter i European League, stregspilleren Lisa Antl og venstre backen Dana Beckmann. I målet har de også hollanske Tess Leider, som, når hun er godt varm, kan være rigtig svær at komme forbi.

Derfor er der altså lagt i kakkelovnen til et brag af et opgør, hvor Ikast Håndbold også melder helt klar. Hjemmebanen skal forsvares og de to point skal blive på heden.

Så har du endnu ikke sikret dig din billet til opgøret i morgen, så smut forbi lige her.
Kampen fløjtes i gang kl. 16.00.