Det var langt fra en dans på roser, da de to point blev sikret i Ringkøbing, for det var den mindst mulige sejr, som satte point på kontoen med spænding til det sidste.
Havde man kigget på stillingen og de to hold inden aftenens kamp, så var det nok ikke spået af mange, at kampen skulle ende så tæt som den egentlig gjorde i Green Sports Arena i Ringkøbing. Med ganske kort tid igen viste haluret stillingen 23-23.
Ringkøbing forsatte med at kæmpe og fik også reduceret til 24-25 med knap et minut igen. Efterfølgende tog Søren Hansen en timeout med en arm i vejret og tre afleveringer tilbage. Det angreb blev dog afviklet til en scoringsmulighed af Jamina Roberts, der brændte, men som blev samlet op af Maria Lykkegaard, der smed Ikasts sidste scoring i mål, inden Ringkøbing dog reducerede til slutresultatet 25-26.
Forude venter en kamp mod Valcea, hvor kvartfinalen er sikret, men vi jagter en revanche! Det er lørdag kl. 18.00 i IBF Arena!