Norske Sola gæstede IBF Arena i gårsdagens Champions League-opgør og her blev de besejret med 32-23, hvor specielt anden halvleg var med et velspillende Ikast-mandskab.
Sola kom ellers bedst fra start i kampen, men hurtigt fik Ikast justeret ind og ved 10-10 begyndte de langsomt at trække fra, hvor blandt andet Cecilie Brandt var skudsikker fra fløjen.
Filippa Idéhn havde også gang i en brandkamp i målet, hvor hun efter opgøret var noteret med en redningsprocent på 55 procent. De mange redninger gav også god mulighed for hurtige igangsættelser hvilket, specielt i anden halvleg, gav mange scoringer i den anden ende.
Sejren skubber os op på en delt fjerdeplads og nu er også videre avancement fra gruppen sikret, som var første delmål i sæsonen. Forude venter et opgør mod de danske mestre fra Odense, der gæster IBF Arena onsdag aften kl. 18.30
Køb billetter til opgøret her.