Hvis Krim ringer en klokke hos dig, så forstår vi det godt. For vi mødte selv samme slovenske hold, da vi sidst spillede Champions League og på hjemmebane blev det en meget nervepirrende kamp, hvor Marketa Jerabkova i sidste sekund fik sendt en blot i mål.
Det var også sådan Emilie Arntzen fik skaffet os de første point mod CSM Bucaresti efter en intens og nervepirrende kamp i denne sæsons første Champions League opgør og det er efterhånden meget sigende for os – der er garanti for spænding til det sidste, når vi spiller CL i IBF Arena.
I morgen gælder det endnu engang RK Krim Otp Group Mercator, eller bare Krim. Selv har de endnu ikke indkasseret deres første point i dette års Champions League, hvor topscorerne Jamina Roberts, Emilie Arntzen og Julie Scaglione til sammen har sørget for 28 mål. Vi kommer til kampen med en god sejr over København på 46-30, det samme gør Krim, som vandt 32-20 over Velenje i den slovenske liga.
Søren Hansen spår da også, at der venter et spændende opgør mod et hold, der kommer med masser af rutine og derfor gælder det også om at møde dem med den korrekte hårdhed, fortæller han.
”Krim har fået en lidt hård start på Champions League, men de er et godt hold med dygtige spillere. Nybagte anførere på det franske landshold, hvor der er masser af rutine og klogskab. Der kommer et spændende hold og vi skal have fuld fokus på at få lagt den nødvendige hårdhed og gode aftaler på at løse deres bedste spiller. Vi går efter en sejr på hjemmebane, hvor vi skal holde pointene.”
Kampen fløjtes i gang i morgen kl. 14.00 – skal du nå med på lægterne, så smut forbi her.