Efter et hæsblæsende opgør i Frankrig hiver Ikast Håndbold endnu to point til sig i dette års Champions League-gruppespil med en sejr på 39-36 over de franske mestre fra Metz!

Og det var bestemt ikke noget, hjemmebanepublikum brød sig om, for det var første gang siden november 2021 Metz smed point på hjemmebane. Jubelråbene fra de, i dagens anledning røde og hvide, var dog bestemt ikke til at tage fejl af. Endnu en vigtig skalp blev taget i Champions League-gruppespillet for Ikast Håndbold.

Det var to point, der blev hevet hjem med masser af fart fra begge hold. Halspeakeren gjorde hvad han kunne for at gejle publikum op for at lægge pres på Ikast, men det blev dog en kamp, som blev afviklet ud fra konceptet med mange bidragende og et rigtig velfungerende kollektiv på banen.

Kampen havde alt, hvad en god håndboldkamp indeholder: stemning, et tæt opgør og ikke mindst krydret med et rød kort, der gav problemer i Metz-defensiven. Stregspilleren Bouktit måtte se to fingre ryge i vejret tredje gang og blev forvist fra banen med et rødt kort. Det gav et boost til Ikast-holdet, som langsomt kørte kampen hjem.

Næste opgør for Ikast Håndbold venter i Kvindeligaen, når turen går til København onsdag d. 20. september kl. 19.00.