Sarah Iversen kom til skade i gårsdagens kamp til EM-slutrunden, hvor efterfølgende undersøgelser har vist, at hun har revet korsbåndet over og skadet sin menisk. Derfor rejser hun nu hjem fra slutrunden.

”Det er et hårdt slag for kvindelandsholdet, Ikast Håndbold, men først og fremmest Sarah selv at hendes EM-slutrunde og sæson i Ikast slutter på denne måde. Der venter et længere genoptræningsforløb for Sarah, som vi bakker hende fuldt op i og ved, at hun vil vende stærkt tilbage for både os og landsholdet,” siger direktør for Ikast Håndbold, Daniel Grønhøj.