Efter træning og en bustur på knap otte timer endte Ikast Håndbold endelig i Dortmund i går aftes, hvor holdet i dag møder selv samme navnehold, BVB Dortmund, i endnu en gruppespilskamp i European League.

Opgøret på hjemmebane endte med en sejr til Ikast på 29-25 efter en spændende kamp, der længe bølgede frem og tilbage. Filippa Idehn spillede en vigtig rolle i sejren og leverede flere flotte redninger i løbet af kampen.

Forud for opgøret har Dortmund selv vundet et par kampe i den hjemlige liga, mens de dog i European League stadig ligger sidst med et enkelt point efter tre runder. For Ikast betyder en sejr i dag, at man kan nærme sig et af de første mål – rykke videre fra gruppespillet.

Kampen fløjtes i gang kl. 14.00 i dag og kan ses på TV3 Sport og Viaplay.