Til onsdagens kamp mod Sønderjyske slog Olivia Nygaard sit knæ. Yderligere undersøgelser har vist, at Nygaard har pådraget sig en ny korsbåndsskade.
Olivia Nygaard har kæmpet hårdt for at vende tilbage til håndboldbanen efter sin første korsbåndsskade, nu sender stort sort uheld hende tilbage i genoptræning og det berører både klubben og holdet, fortæller direktør Daniel Grønhøj.
”Alle er dybt berørte af situationen. Vi er med Olivia hele vejen tilbage på håndboldbanen og står bag hende. Det kommer til at tage den tid det tager, det vigtigste i situationen lige nu er, at vi hjælper Olivia på bedst mulig vis.”
For yderligere kommentarer kan direktør Daniel Grønhøj kontaktes.