Olivia Nygaard, der har været igennem en længere periode med genoptræning efter to korsbåndsskader, er tæt på at kunne vende retur på banen. Det bliver dog ikke på halgulvet i Ikast, men i stedet hos Larvik HK, hvortil hun udlejes resten af sæsonen.

Olivia Lykke Nygaard skiftede fra netop norsk håndbold i sommeren 2024, her fik hun debut på banen i januar 2025, men nåede desværre ikke mere end et par kampe før en ny korsbåndsskade ramte hende. Nu er hun dog ved at være kampklar – og derfor kalder Daniel Grønhøj udlejningen til Larvik en win-win situation for begge parter.
” Det er en god løsning for både Olivia og Ikast Håndbold. Olivia viser hver dag til træning sit flotte niveau og er nu klar til at spille kamp, helst så mange minutter som muligt. Derfor er det her en optimal løsning, hvor vi kommer til at følge hende tæt, og glæder os til at få en endnu skarpere Olivia retur til Ikast efter sommerferien.”

Vi ønsker Olivia Nygaard held og lykke i det norske og glæder os til at se hende tilbage i klubben, når vi tager hul på næste sæson.