Kampe mod Odense har altid været fyldt med masser af intensitet og høj tænding – og det er præcis, hvad vi også forventer i opgøret mod selv samme modstander i morgen her på hjemmebane i IBF Arena!
Dykker vi ned i vores forrige kampe, så har vi selv hentet sejre i de tre seneste kampe, to CL-opgør mod henholdsvis Brest og Sola, mens vi også, med spænding til det sidste, hev point fra EH Aalborg-opgøret i Bambuni Kvindeligaen. Hovedsageligt rigtig gode indsatser, hvor hele holdet er stemplet godt ind og har været med til at staffe vigtige point til kontoen.
Odense har også startet året ganske fornuftigt, hvor de i Bambuni Kvindeligaen kun er noteret for et nederlag mod Esbjerg i 2026. I Champions League er de dog netop vendt hjem fra Brest med et nederlag, men har også teaset for, at Mie Højlund vil være retur på deres holdkort til morgendagens opgør.
Så alt i alt er der altså lagt i ovnen til noget af et håndboldgys i IBF Arena i morgen kl. 18.30 – det betyder også, at du sagtens kan nå hjem og se Håndboldherrernes opgør kl. 20.30 – så vi ses på lægterne!
Køb billet til opgøret lige her.