Selvom det startede lidt træg, så skruede Ikast-spillerne hurtigt op og efter knap 20 minutters spilletid, var der ikke den store tvivl om udfaldet og de to point blev i IBF Arena med en sejr på 34-24.
Det var chancerne, der i kampens begyndelse blev misbrugt, mens gæsternes Cecilie Bjerre i den grad var skarp på de chancer som Ringkøbing fik spillet sig til. Udeholdet pressede godt på efter et brændt straffekast fra Marketa Jerabkova, mens også velkendte Stephanie Andersen i målet begyndte den første del af kampen i målet godt.
En ny skytte gik til straffepletten i anden omgang og båret godt på vej af publikum. Det var første gang i sæsonen Simone Petersen gik på banen efter en skade har holdt hende ude siden OL, og hun kvitterede på flotteste vis bifaldet med en scoring.
Defensiven fik rettet ind og langsomt kom også angrebsspillets ellers normale skarphed tilbage. Derfor kunne Ikast Håndbold også gå til pause med en føring på 15-10.
Irma Schjött i målet tog specielt godt fra i 2. halvleg og fik også sendt en scoring i tomt mål. Resten af holdet fortsatte også det gode spil, hvor cheftræner Søren Hansen også prøvede flere konstallationer af.
”Der er flere spillere, jeg gerne vil have flere gentagelser på i kampene, så det er en udfordring, at vi ikke spiller mere med længere pauser mellem kampene. Jeg ved, jeg om et halvt år vil sige det modsatte, men lige nu, hvor vi begynder at få folk tilbage på banen vil vi gerne prøve nogle ting og få flere gentagelser. Vi fik set lidt i dag, men ikke alt.”
Forude venter en uges landsholdspause, hvor vi er repræsenteret på fire forskellige landshold. Når vi igen tager hul på håndbold i klubregi, så gælder det Santander Cup-kvartfinalen onsdag d. 30. okt. På hjemmebane mod Esbjerg, inden vi møder Odense på udebane i Kvindeligaen lørdag d. 2. november.