Viborgs hjemmebane, BIOCERC Arena har før drillet Ikast Håndbold og det gjorde den i den grad også i går. Det var først langt henne i 2. halvleg, Ikast Håndbold kom foran i kampen efter en dårlig 1. halvleg, hvor holdet præsterede langt under niveau.

Ikast kom foran fra start, men hurtigt var hjemmeholdet hurtig til at reducere og komme foran til 3-2. Det hav blod på tanden og mens de scorede på deres chancer, brændte Ikast gang på gang og lavede flere tekniske fejl, der kostede dyrt med 14 minutter uden scoringer. Derfor gik Viborg også til pause i front med 16-11 og det så svært ud for Ikast at få de to point med hjem.

Ikast kom ud fra pausen bedre, men det kunne næsten heller ikke blive værre efter de første 30 minutter. Langsomt blev defensiven bedre og det hjalp også Filippa Idéhn i målet, der plukkede flere redninger.

Med godt syv minutter igen, reddede Filippa Idéhn et straffekast fra Louise Søndergaard og efterfølgende kunne Ikast udligne. Efterfølgende plukkede Filippa Idéhn endnu et straffekast og Ikast kom i det efterfølgende angreb i front. Netop den føring formåede Ikast Håndbold at holde til slutfløjt og kunne derfor gå fra banen med de to point.

Efter en kamp, som ikke helt gik som håbet, er Søren Hansen glad for de to point og mener bestemt, at der er noget at tage med fra kampen.
”Vi tager en masse god moral med fra kampen og ikke mindst de to point, som vi ønskede. Vi har en hjemmekamp mod Sønderjyske onsdag og vi skal bruge optimismen fra dette opgør. Vi går efter en sejr på hjemmebane, så puljen måske kan knække en lille smule og dræbe spændingen.”

Han roser også holdets præstation og fremhæver flere spillere for flotte præstationer blandt andet Stine Skogrand, Filippa Idéhn og Ingvild Bakkerud, der leverede en flot præstation i defensiven.
”Vores pause var god og vi fik hurtigt en bedre fornemmelse af at have fat forsvarsmæssigt, som også gav Filippa Idéhn bedre arbejdsbetingelser. Vi fik bedre positioner på Viborg-spillerne og det var også med til at give bedre kontramuligheder, mens vi minimerede vores tekniske fejl.”

Forude venter endnu et slutspilsopgør for Ikast Håndbold. Her tager vi hul på gruppen på hjemmebane, hvor SønderjyskE Kvinder gæster IBF Arena onsdag d. 23 april med kampstart kl. 18.30.