Så er det nu, hvis du skal have fingrene i en plads til Ikast Håndbold Camp, som afholdes i vinterferien!

Ikast Håndbold Camp afholdes i IBF Arena i Ikast fra 9-12. februar 2026 og der er plads til dig! Nedenfor finder du info og svar på næsten alle spørgsmål.

Hvad tilbyder Ikast Håndbold camp?
– Aldersrelateret håndboldtræning
– Pladsspecifik træning
– Anderledes og spændende træningsøvelser
– Træning af ungdomslandsholdsspillere og elitetrænere
– Møde nye håndboldvenner

Hvornår afholdes Ikast Håndbold camp?
Ikast Håndbold camp afholdes mandag d. 9. februar til torsdag d. 12. februar (uge 7). Campen er for spillere fra årgang U11 til og med U15. Alle dage starter kl. 9.00 og slutter kl. 15.00.

U11-årgang, afvikles i Sportcenter Ikast med max 40 deltagere
U13-årgang, afvikles i Sportcenter Ikast med max 40 deltagere
U15-årgang, afvikles i Sportcenter Ikast med max 40 deltagere

Tilmelding er først til mølle på begge årgange!

Hvem er trænere på Ikast Håndbold Camp?
Ikast Håndbold Camp kan præsentere et højt trænerniveau. ungdomstrænere, ungdomslandsholdsspillere og ungdomsspiller som hele ugen vil fungere som trænere og rådgivere for de deltagende. Der vil også være besøg fra ligaspillere.

Hvad med ophold og forplejning?
Hver dag skal deltagerne selv sørge for transport til og fra IBF Arena. Der vil være frokost for alle deltagere
– giv os besked om eventuelle allergener.

Hvordan er reglerne for afbud?
Afbud før 19. januar: 50 procent af beløbet tilbagebetales.
Afbud senere end 19. januar: Ingen tilbagebetaling

Hvad hvis man har spørgsmål?
Har du spørgsmål til campen eller afbud skal henvendelse ske til Caroline hos Ikast Håndbold på cl@ikasthaandbold.dk

Hvad får man ud af Ikast Håndbold camp?
– Fire dage med sjove og lærerige håndboldoplevelser
– En trænings-t-shirt
– En Ikast Håndbold-hoodie
– En drikkedunk
– To billetter til en ligakamp med Ikast Håndbold i sæsonen 25/26
– Frokost hver dag

Hvordan melder man sig til?
Tilmelding sker på www.ih.eventii.dk Tilmeldingen lukker 19. januar, så skynd dig ind og tilmeld dig Ikast Håndbold Camp 2026!