Filippa Idehn og Ikast Håndbold forlænger samarbejdet med et år og dermed er den 33-årige svensker også en del af Ikast Håndbold til kommende sæson.
Selv ser Filippa frem til at fortsætte i klubben på heden.
”Jeg er glad for at fortsætte min karriere i Ikast og ser frem til at fortsætte min udvikling, forhåbentlig vinde medaljer og spille med nogle fantastiske spillere i en virkelig god klub.
Også direktør Daniel Grønhøj er glad for at kunne fortsætte samarbejdet med målvogteren, dog på baggrund af en korsbåndsskade til Olive Nygaard.
”Jeg er glad for at det er lykkes at lave en aftale med Filippa Idehn. Det er den optimale løsning for Ikast Håndbold på nuværende tidspunkt. Olivia Nygaard skade kommer langt inde i sæsonen i forhold til rekruttering af en erstatning, men med en forlængelse af Filippa er det en win-win for både os og hende.”