I denne uge venter igen en masse håndbold for Ikast Håndbold, der både byder på opgør i Kvindeligaen og Champions League. Første opgør venter i dag på udebane mod HH Elite i Forum Horsens og deres hjemmebane har allerede vist sig ikke at være helt nem. I sidste uge var de ved at hive point fra de danske mestre fra Odense, hvor stillingen med tre minutter igen var 30.30.

Odense fik dog hevet en sejr hjem til sidst med slutstillingen 30-33 og det betyder også, at man skal tage dagens modstander seriøst, lyder det fra cheftræner Søren Hansen.
”Man skal have respekt for modstanderen og kampen mod Odense var tæt lige til det sidste. Odense får et godt udgangspunkt og kommer foran, men Horsens giver ikke op, spiller optimistisk og bliver ved med at jagte. Det kan tage lang tid at lukke sådan en kamp og det skal man have respekt for.”

Modsat os mangler Horsens stadig at komme på tavlen i Kvindeligaen og vi skal derfor forvente et sultent modstanderhold i dag. Selv kommer vi godt ind til opgøret med sejre i to ud af tre kampe. Her skal vi selv tage de positive takter med til videre til dagens opgør, selvom der har været kort tid mellem kampene, fortæller Søren Hansen.
”Det er klart, at vi selv skal tage noget optimisme med og det var en rigtig fed oplevelse med i IBF Arena i søndags. Jeg synes, vi har fået rundet kampen godt af og forberedt os godt på Horsens. Vi er godt klar over, at det er en anden opgave, der venter os i dag i forhold til at spille i Forum Horsens og det skal vi være klar på. Det kommer der også til at være i løbet af sæsonen, hvor vi skifter fra den ene til den anden turnering med kort tids mellemrum og skal levere tre dage efter igen.”

Vi har allerede besøgt Forum Horsens en gang i denne sæson, hvor de var en af modstanderne i opstarten. Her har vi også en sejr noteret på 39-33, hvor specielt Thea Kylberg spillede en god kamp og scorede otte mål.

Kampen i dag fløjtes i gang kl. 19.00 og kan som altid følges på vores instagram-profil eller på tophåndbolds livescore.