Ikast Håndbold leverede en af sæsonens bedste halvlege i gårsdagens kamp, da vi mødte Falster på udebane. Til gengæld spillede de også en af de dårligste anden halvlege længe og selvom de gik til pause med en føring på otte, så blev til altså til et nederlag på Falster.

Det betyder også, at det er alt eller intet på lørdag, når vi møder NFH i returkampen kl. 18.15. Intet andet end en sejr kan presse bronzeserien ud i tre kampe, så det er det, vi jagter i sæsonens sidste hjemmekamp i IBF Arena.

I første halvleg var mange tekniske fejl fra Falster-spillerne sigende, mens Ikast i stedet eksekverede sikkert og hurtigt, hvor de stille og roligt fik bygget på en fin føring, hvor de til halvleg var i front med otte mål. NFH virkede frustrerede, men virkede ikke nødvendigvis knækkede, og det må siges, at de i den grad ikke var.

For med tre hurtige scoringer i anden halvleg, var de hurtigt med i kampen igen båret godt frem af et flot hjemmepublikum, som var hurtige til at gribe den mindste chance. Syv mod seks-spillet kom i brug for Ikast Håndbold, men det var blot med til at lukke NFH endnu mere ind i kampen, som de i sidste ende også endte med at vinde i et stort comeback.

Derfor er det alt eller intet, når vi møder NFH i sæsonens sidste hjemmekamp lørdag d. 30. maj kl. 18.15 – køb din billet her.