Med en sygdomsfri trup, rejste Ikast Håndbold fredag til Stavanger i Norge for at spille en afgørende gruppekamp mod Sola HK.

For begge hold er sagen ganske klar, en sejr skal bordet, hvis der skal være forhåbninger om et videre avancement fra gruppen. Dagens hjemmehold Sola ligger nederst med to point efter fire kampe, hvor Ikast er kravlet op på fire point også efter fire kampe.

Sidste kamp mod Sola i IBF Arena blev et tæt opgør, hvor Ikast hentede de første to point med en sejr på 35-34, senest er det dog blevet til et nederlag i gruppen på udebane mod Dortmund for Ikast, der endnu mangler at hente de første point på udebane i dette gruppespil.

Derfor er der i den grad lagt op til en spændende kamp i dag, som du kan se direkte på Viaplay med kampstart k. 18.00.