Med slid og slæb blev de to første point hentet på hjemmebane mod Sola. Nu venter endnu et opgør, denne gang på udebane i Rumænien mod Valcea i søndagens opgør.
En kamp både spillere og trænere er klar på, lyder det fra Søren Hansen, der også føler sig godt forberedt forud for opgøret.
”Det bliver en fed kamp, vi er klar og har set mange kampe med dem, vi føler os godt forberedt. Vi glæder os også til at komme ud og spille i udlandet. Vi møder et stærkt rumænsk hold med dansk træner, som har fået sat sit eget præg på holdet efter han overtog holdet midt i sæsonen.”
Også Line Mai Hougaard ser frem til morgendagens kamp mod det rumænske hold, hvor hun i den grad forventer pres fra tilskuerrækkerne.
”Jeg forventer en rigtig hård kamp i en heksekedel dernede. Det bliver en virkelig hård kamp, hvor vi skal stå rigtig godt defensivt og være god i kontraen”
Kampen kan ses på Viaplay med kampstart kl. 14.00