Det så godt ud længe for Ikast Håndbold, der længe holdt teten mod Odense Håndbold i dagens semifinale ved Final4-stævnet, men for mange tekniske fejl i kampens sidste 15 minutter kostede alt spænding i de døende minutter af opgøret.

For det var en lige og spændende kamp med tre kvarter spillet, mange ting fungerede for Ikast og specielt en defensiv med en 5:1 formation stressede fynboerne til at lave flere fejl. Derfor var det også et Ikast-mandskab, som gik til pause med en føring på 16-15 med gode takter.

Fejlene skiftede dog banehalvdel efter pausen, hvor det nu i stedet var Ikast, der stod for fejlene, Odense eksekverede, når der var tomt mål og fik fiskede mange bolde i et Ikast-angreb, der virkede mere og mere frustrerede. Derfor voksede føringen også hurtigt og efter 60 minutters spil vandt Odense med cifrene 38-27.

Skuffelsen skal dog hurtigt pakkes væk, for allerede i morgen venter bronzekampen, hvor Viborg HK venter! Kampen kan ses på TV2 Sport med kampstart kl. 17.30.