Ikast-spillere og trænere vidste, der skulle kæmpes og også kæmpes hårdt for at hente en sejr på en svær udebane i Rumænien. Og holdet kæmpede, men rumænerne var i sidste ende for stærke og tog en storsejr på 37-28. Ikasts europæiske kampagne er dermed slut for denne sæson.

Første halvleg var ellers ganske jævnbyrdig, hvor begge hold momentvis havde teten, men ingen kom nogensinde foran med mere end to, hvor Gloria gik til pause med en pind mere med stillingen 16-15.

Ikast kom godt fra start i 2. halvleg og kom på 22-20, men med godt 15 minutter tilbage af opgøret gik stillingen fra 21-23 til 26-23 og nedturen forsatte i den resterende del af kampen, hvor rumænerne i den grad havde overtaget. Igen var det spanske Danila So Delgado, der blev den onde ond for Ikast og scorede 14 mål.

Tak for opbakningen hele vejen igennem den europæiske kampagne!