Turen går i denne weekend til Ungarn, hvor FTC-Rail Cargo Hungaria venter i den kommende runde. Kampen bliver et spændende opgør mellem to hold, som begge er klar til at sætte alt ind på sejr.

FTC var også et af de hold, som vi stiftede bekendtskab med sidste gang vi var en del af Champions League-turneringen. Her gemmer sig to intense kampe, hvor vi først tabte med en enkelt på udebane, men vi spillede uafgjort på hjemmebane – begge kampe med højt tempo og fyldt med god håndbold.

Nu venter endnu et opgør mod selvsamme, hvor velkendte Jesper Jensen står i spidsen for FTC. Han er et velkendt dansk navn, mens vi også har et par spillere, som han kender godt fra henholdsvis det danske landshold og Team Esbjerg.

Selv kommer FTC til opgøret med tre sejre i de seneste tre CL-opgør, hvor sejren mod Sola dog ikke var helt så lige til, og svingende præstationer er også noget af det, som cheftræner Søren Hansen fremhæver.
”FTC har fumlet lidt med at finde deres form, men kom på rette vej mod Podravka. Som os kom de skidt fra start mod Sola, men fandt rytme og vi skal være klar til at stå imod store navne, der gerne vil have point fra os. Flere af vores spillere har oplevet deres hjemmebane før og glæder sig til turen, det er en fed oplevelse, der venter mod et hold, der har store navne på holdkortet.”

Det bliver også et gensyn med Beatrice Edwiges tidligere hjemmebane, når vi i morgen kl. 18.00 møder det ungarske hold. Du kan se med på viaplay eller TV3 Max