Statistikken sagde, at det kunne blive lidt af hvert i gårsdagens derbykamp mellem Ikast Håndbold og Viborg HK. Dagsformen derimod slog meget lidt tvivl og med en storsejr satte Ikast Håndbold to point på kontoen, inden turen igen gik sydpå mod Ikast.

Med 1900 tilskuere på lægterne var der ellers lagt op til stor fest med fejring af Viborg HKs 30-års jubilæum for det første trofæ. Der blev dog meget lidt af fejre. Efter 4-4 stillingen i BIOCERC Arena, var Viborg ikke foran i opgøret, for 4-4 blev hurtigt til 4-9 og selvom Viborg fortsatte med at kæmpe, var de aldrig helt tæt på udligning.

Angrebsspillet for Ikast Håndbold fungerede rigtig godt, chancerne blev udnyttet og specielt Marketa Jerabkova, Ingvild Bakkerud og Stine Skogrand forstod at sætte tempo i kampen og ikke mindst sætte målene ind. Det gav også plads til debut til nyest tilkomne spiller Melissa Petrén, som også fik scoret sine to første mål i Ikast-trøjen og var med til at udbygge føringen, som ved slufløjt lød på plus 10 og en stilling på 32-42.

Det betyder også, at vi holder fast i ligaens 2. plads inden vi i weekenden vender blikket mod den sidste gruppekamp i Champions League, hvor vi møder Vipers på udebane i Norge. Vi havde i første omgang skrevet, at kampen ville blive sendt på DR2 – det har Danmarks Radio sidenhen lavet om, hvor de i stedet sender Odenses CL-opgør. Du kan dog som altid se kampen på handball-kanalen med kampstart lørdag kl. 18.00.