Vi startede året ud med fed stemning og fight til det sidste i IBF Arena, hvor det desværre kun blev til pointdeling i Champions League-opgøret mod FTC-Rail Cargo Hungaria.
Med to minutter igen så det ud til at begge point skulle blive i Ikast, helt sådan blev det dog ikke, selvom det var en virkelig god kamp fra Ikast Håndbold, der stod igennem den første store test efter vm-pausen.
Det var sidste års CL-finalister, som gæstede heden i gårsdagens kamp og selv fejrede det ene point som havde de vundet kampen, mens skuffelsen var stor hos Ikast Håndbold. Første halvleg var også en underholdende version for de 1500 tilskuere i IBF Arena. Det meste af halvlegen jagtede Ikast udligningen og det gav særdeles seværdigt håndbold i et højt tempo med mange mål. FTC var foran det meste af halvlegen, Ikast fik dog vendt stillingen efter en forrygende halvleg til 17-16 ved pausen.
Andrea Austmo fik endda bedre ved i målet i 2. halvleg med god hjælp fra et stabilt forsvar. Flere gange var Ikast i front, men FTC slap heller ikke bremsen og fik også flere gange kæmpet sig tilbage i opgøret. Med sig havde de også 50 medrejsende fans, som også gjorde deres fra lægterne for at bakke op og med en scoring af Andrea Lekic i de døende sekunder, måtte Ikast dele pointene med FTC.
Næste opgave for Ikast-holdet venter onsdag med en tur til Sønderjyske, herefter endnu et udebaneopgør i Polen mod Zaglebie Lubin.