Ikast håndbold https://xn--ikasthndbold-ycb.dk Håndboldpigerne fra Midtjylland Mon, 18 Nov 2024 13:54:17 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.7 https://ikasthåndbold.dk/wp-content/uploads/2023/08/cropped-LOGO-32x32.png Ikast håndbold https://xn--ikasthndbold-ycb.dk 32 32 Ikast Håndbold Camp 2025 https://xn--ikasthndbold-ycb.dk/ikast-haandbold-camp-2025/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=ikast-haandbold-camp-2025 Mon, 18 Nov 2024 13:54:17 +0000 https://xn--ikasthndbold-ycb.dk/?p=3451 Så er vi igen klar med Ikast Håndbold Camp, når vi i vinterferien inviterer ind til masser af håndbold for U11 og U13-spillere i Sportcenter Ikast!

Her vil du få masser af aldersrelateret håndboldtræning og sammen med vores ligaspillere, ungdomsspillere og elitetrænere, så lover vi det bliver et par sjove dage med nye håndboldvenner.

Hvad tilbyder Ikast Håndbold camp?
– Aldersrelateret håndboldtræning
– Pladsspecifik træning
– Anderledes og spændende træningsøvelser
– Træning af Ikast Håndbolds ligaspillere, ungdomslandsholdsspillere og elitetrænere
– En god mulighed for at møde nye håndboldvenner

Hvad får man ud af Ikast Håndbold Camp?
– Fire dage med sjove og lærerige håndboldoplevelser
– En håndbold
– En Ikast håndbold-træningstrøje
– En drikkedunk
– Billetter til en ligakamp med Ikast Håndbold (Ikast vs. København onsdag d. 12. feb kl. 18.30
– Frokost hver dag

Læs mere i nedenstående👇
Håndboldcamp – 2025

Tilmeld dig lige her.

]]>
Et godt punktum for første del af sæsonen https://xn--ikasthndbold-ycb.dk/et-godt-punktum-for-foerste-del-af-saesonen/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=et-godt-punktum-for-foerste-del-af-saesonen Wed, 13 Nov 2024 10:47:15 +0000 https://xn--ikasthndbold-ycb.dk/?p=3448 På papiret var Ikast Håndbold favoritter til gårsdagens kamp og de to også hurtigt favoritværdigheden på sig, selvom hjemmeholdet kom bedst fra start.

Den tidligere Ikast-målvogter, Andrea Austmo, var klar fra start i målet og fangede i de første minutter flere skud fra Ikast-skytterne. Koncentrationen blev dog skruet op hos Ikast Håndbold og efter de første 30 minutter, så det ud til, at der ikke kunne blive tvivl om udfaldet.
Forsvaret stod stabilt, gav gode arbejdsbetingelser til Filippa Idéhn, som kvitterede med hurtige igangsættelser og grundlag for en god kontrafase.

Som i kampens første minutter, så skulle Ikast Håndbold også samle sig efter pausen. Horsens kæmpede godt, men fokus kom tilbage og skuddene blev justeret ind igen. Med en god føring på plads, blev der fra Ikasts side også skiftet godt ud på bænken med spilletid til alle og endda også scoring fra alle markspillere.

Topscorer for Ikast Håndbold blev Sarah Iversen og Simone Petersen, der hver satte fem scoringer i mål. Mens Filippa Idéhn stod en fremragende kamp i målet, så var der også plads til ligadebut til vores U19-målvogter Emma Jessen.

Forude venter slutrundepausen, mens Ikast Håndbold i perioden også spiller et par træningskampe.

]]>
Horsens venter i årets sidste kamp https://xn--ikasthndbold-ycb.dk/horsens-venter-i-aarets-sidste-kamp/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=horsens-venter-i-aarets-sidste-kamp Mon, 11 Nov 2024 18:43:22 +0000 https://xn--ikasthndbold-ycb.dk/?p=3446 Årets sidste kamp venter i morgen, når Ikast Håndbold tager til Horsens. Et hurtigt blik på tabellen giver den store favoritværdighed til Ikast, men flere større navne hos Horsens Håndbold kan potentielt gøre det til et spændende opgør.

Det er en teori, som cheftræner Søren Hansen er enig i, mens han også ser frem til at jagte morgendagens to point inden slutrundepausen.
”Ud fra tabellen, så tager vi derned som favoritter, men det er altid med respekt for modstanderen. Nu er jeg stadig ny i Kvindeligaen, men når jeg kigger på Horsens´ spillere, så synes jeg, de har et fint hold. Vi kommer bestemt med respekt for kampen og spillere, der har stor rutine.”

I årets sidste kamp inden slutrundepausen håber Søren Hansen at se Ikast Håndbold med et godt aftryk på banen.
”Vi skal levere en kamp, hvor vi kan være tilfredse med det, vi præsterer. Vi skal stå godt i forsvaret og have en oplevelse af at være i kontrol i morgen. Det bliver målet at finde noget stabilitet i forsvaret og dermed også udnytte kontrafasen.”

Kampen fløjtes i gang i Forum Horsens kl. 20.00 i morgen og kan ses direkte på TV2 Sport.

]]>
Topspillergruppe støtter op om Julie Scaglione-forlængelse https://xn--ikasthndbold-ycb.dk/topspillergruppe-stoetter-op-om-julie-scaglione-forlaengelse/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=topspillergruppe-stoetter-op-om-julie-scaglione-forlaengelse Mon, 11 Nov 2024 13:53:12 +0000 https://xn--ikasthndbold-ycb.dk/?p=3442 Julie Scaglione har forlænget sin kontrakt i Ikast Håndbold til 2027 – blandt andet takket være en topspillergruppe, som har støttet op om forlængelsen.

Den 20-årige venstre back har allerede flere sæsoner i Ikast Håndbold på CVét, hvor hun som 16-årig fik debut for ligaholdet. Samtidig med håndbold på topplan har hun taget sin ungdomsuddannelse hos vores samarbejdspartner Sportstar College Ikast-Brande.

Dermed er forlængelsen med Julie Scaglione godt i tråd med strategien om, at man i Ikast Håndbold gerne vil udvikle og bibeholde egne talenter. Med de meritter Julie har på CVét som både Ikast-spiller og ungdomslandsholdsspiller, så var hun en eftertragtet spiller både for ind-og udland.

Stor tak til vores sponsorer, som har givet et ekstra bidrag og indtræder i topspillergruppen for Julie Scaglione og dermed har komme i mål med forlængelsen: 2Connect, Spar Nord, AVO Scandinavia, MarkOn, Klink& Jensen, C.C Contractor, Rejsechefen, TKC Mad, ITM8, EMR, Danspin og EH Holding.

]]>
To point i årets sidste hjemmekamp https://xn--ikasthndbold-ycb.dk/to-point-i-aarets-sidste-hjemmekamp/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=to-point-i-aarets-sidste-hjemmekamp Thu, 07 Nov 2024 14:43:14 +0000 https://xn--ikasthndbold-ycb.dk/?p=3439 Det blev med dramatik og spænding til det sidste, da Ikast Håndbold i går hev en smal sejr hjem over Nykøbing-Falster Håndbold.

For længe, ja faktisk i 50 minutter, så det ikke ud til, at de to point skulle blive i Ikast Håndbold. Først herefter kom hjemmeholdet for første gang i front i kampen, efter en 1. halvleg, hvor meget lidt fungerede og flere tekniske fejl gjorde det svært for Ikast komme tættere på Nykøbings gode start.

Udeholdet havde nemlig et godt flow i både deres forsvar og angreb, hvor specielt Mona Obaidli udnyttede sine chancer og scorede 10 gange. For Ikast Håndbold var det i stedet Marketa Jerabkova og Emma Lindqvist, der havde mest succes med deres aktioner på banen og ikke mindst Filippa Idehn, som bragte Ikast Håndbold tilbage i kampen. Søren Hansen kalder da også kampen for rodet efterfølgende.
”Det var ikke en særlig køn kamp, hvor det virker som om, vi gerne vil det rigtig meget og forcerer måske nogle ting i spillet og så må vi grave dybt efter alle mulige ting i værktøjskassen for at få vendt kampen.”

En af de faktorer var specielt Filippa Idehn, men også et publikum, som virkelig bakkede op, da de så en mulighed for først udligning og siden føring, og det er også en cheftræner, der sender store roser til lægterne efter de første fire måneder i den gule trøje.
”Vi har haft en fantastisk hjemmebane, jeg synes også, at vi har fået stor opbakning, selvom vi i kampe har været bagud. De kampe, hvor vi har været i kontrol på hjemmebane har det været nemt og der har været vanvittig stemning i gult hjørne. I dag da vi er pressede, stempler de virkelig ind og er med til at sikre sejren.”

Forude venter der en enkelt kamp tilbage for Ikast Håndbold, før vi lukker ned og sender flere spillere til EM-slutrunden. Her gælder det Horsens på udebane tirsdag kl. 20.00

]]>
Vi sætter punktum for 2024 på hjemmebane med NFH https://xn--ikasthndbold-ycb.dk/vi-saetter-punktum-for-2024-paa-hjemmebane-med-nfh/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=vi-saetter-punktum-for-2024-paa-hjemmebane-med-nfh Tue, 05 Nov 2024 14:34:32 +0000 https://xn--ikasthndbold-ycb.dk/?p=3429 I morgen sætter vi punktum for endnu et håndboldår i IBF Arena med årets sidste hjemmekamp mod Nykøbing-Falster. Et år der har budt på store oplevelser, masser af følelser og de vildeste håndboldkampe.

Og det bliver selvfølgelig også et brag med Nykøbing-Falster, for det er de danske sølvvindere, der gæster IBF Arena. Ganske få havde set den komme, at de skulle snigløbe Odense Håndbold og gå i finalen mod Team Esbjerg. Det var ikke desto mindre det, de formåede at gøre, så de kender om nogle deres besøgelsestid.

Forberedelsen til i morgen er også på plads og det er med fokus på egne evner, når Ikast Håndbold går på banen i morgen, fortæller Søren Hansen.
”Vi kigger rigtig meget på præstationen, for den skaber resultatet. Hvis vi har fokus på præstationen, så kommer resultatet også. Vi skal have nogle gode præstationer i de to kommende kampe, startende allerede i morgen mod Nykøbing.”

Nykøbing-Falster Håndbold ligger for nuværende på en femteplads i Kvindeligaen med 10 point efter syv kampe. Pointene er blandt andet hentet mod Ringkøbing, EH Aalborg, Skanderborg og Horsens, mens de har tabt point til Team Esbjerg og Odense Håndbold.
”Nykøbing fik senest en sejr mod Sønderjyske, men har også selv været lidt svingende. De har leveret fint i Champions League, hvor det har været rigtig tæt mod store hold, så det er et hold, der har tro på, at de godt kan udfordre. Vi skal dog have fokus på os selv og hvad vi vil bringe på banen.”

Det er sidste hjemmekamp i 2024 i IBF Arena med et håndboldår, der har budt på lidt af hvert. For Søren Hansen har det været hans hjemmebane i de sidste fire måneder og han glæder sig til mange flere på den anden side af jul.
”Det har været en stor fornøjelse. Det er fedt at spille hjemme i IBF Arena og mærke den stemning, der er her. Jeg synes det er en fed hjemmebane og håber bare, det bliver ved, når vi også tilføjer europæiske kampe på den anden side af jul. Jeg synes også, at publikum er gode til at bakke os op, når der har været lidt modvind, så det har været en fed oplevelse indtil videre.”

]]>
En hård uge i Ikast Håndbold https://xn--ikasthndbold-ycb.dk/en-haard-uge-i-ikast-haandbold/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=en-haard-uge-i-ikast-haandbold Tue, 05 Nov 2024 11:38:38 +0000 https://xn--ikasthndbold-ycb.dk/?p=3427 Heller ikke lørdag gik det helt som planlagt, da Ikast Håndbold tog turen til Fyn og et opgør med Odense Håndbold. Her blev det til et nederlag til Odense Håndbold på 25-33. ikke desto mindre var det et markant bedre udtryk, lyder det fra cheftræner Søren Hansen.

”Det var en uge, vi havde glædet os til, som ikke gik som forventet. Vi havde håbet at stå bedre i de to kampe, end vi gjorde. Jeg synes dog, at resultatet lyver lidt i den sidste kamp. Vi leverer fint spil i begge ender og producerer nogle fine chancer, som vi desværre ikke får udnyttet optimalt.

Ikast Håndbold kom i den grad bedre ind i Odense-kampen og var også i front flere gange i 1. halvleg. Forsvaret stod stabilt og havde godt styr på de skydelystne bagspillere fra Odense. På vej mod pausen løb Ikast Håndbold dog ind i 10 dårlige minutter og en føring blev i stedet vendt til 15-12 til hjemmeholdet ved pausen.

Ikast kom stærkt ind til kampen i 2. halvleg, men et par afgørende momenter gjorde dog, at Odense Håndbold fik overhånden på kampen.
”Vi er desværre ikke skarpe nok i afgørende momenter i Odense-kampen og det er to udfald, der gør, at det bliver grimt. Vi kunne sagtens have haft en tæt kamp.”

Forude venter to kampe i Kvindeligaen, inden vi sætter punktum for den første del af sæsonen inden slutrunden.

]]>
Hvem skal være det første hold til pointtab https://xn--ikasthndbold-ycb.dk/hvem-skal-vaere-det-foerste-hold-til-pointtab/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=hvem-skal-vaere-det-foerste-hold-til-pointtab Fri, 01 Nov 2024 14:13:45 +0000 https://xn--ikasthndbold-ycb.dk/?p=3423 I morgen møder vi Odense Håndbold i en kamp om to vigtige point – for både os selv og Odense Håndbold har endnu ikke tabt en kamp i kvindeligaen.

Derfor er det også et rigtig spændende opgør der venter, lyder det fra cheftræner Søren Hansen. Han har fulgt godt med i Odenses sæson og ved, der venter en stærk modstander i morgendagens kamp.
”Vi glæder os, det bliver spændende at skulle ned og spille mod Odense. Jeg synes virkelig, Odense har præsteret godt i ligaen, men også Champions League, så de er godt kørende og det skal vi udfordre”

For selvom det ikke er med det allerbedste afsæt, Ikast Håndbold kommer til kampen, så er holdet i den grad klar til at tage kampen op om de to point, der er på spil i morgen.
”Vi havde en god evalueringssnak efter kampen og har kigget fremad. Vi har forberedt os på Odense, som vi normalt ville gøre og har også haft en fin træning på halgulvet. Men jeg er spændt på, om vi kan stå imod Odense, de har været godt kørende, men vi er klar til kamp.”

Her bliver et af fokuspunkterne også at skabe tryghed igen, lyder det fra Søren Hansen, der også spår, at det bliver en kamp i højt, højt tempo.
”Vi skal finde noget tryghed i hinanden igen, startende i forsvaret og samarbejdet mellem forsvar og målmand. Det er basen, at vi får eksekveret bedre på den del af det. Derudover står vi også i en kamp med de to hold, der har scoret flest mål i ligaen og gerne vil løbe, så det bliver en kamp i høj frekvens og det skal vi være klar på at kunne modstå, men også udfordre, det bliver en nøgle.

Kampen i morgen fløjtes i gang kl. 16.00 og kan ses direkte på TV2!

]]>
Ikast Håndbold køber Karen Klokker i Viborg HK https://xn--ikasthndbold-ycb.dk/ikast-haandbold-koeber-karen-klokker-i-viborg-hk/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=ikast-haandbold-koeber-karen-klokker-i-viborg-hk Fri, 01 Nov 2024 12:05:51 +0000 https://xn--ikasthndbold-ycb.dk/?p=3419 I den kommende sæson står Karen Klokker på holdkortet for Ikast Håndbold, hvor parterne er blevet enige om en treårig aftale gældende fra sommer.

For nuværende spiller Karen Klokker i Silkeborg-Voel KFUM, hor hun er lejet ud fra Viborg HK. Her har hun gjort en stor forskel, fortæller direktør Daniel Grønhøj og sætter ord på den kommende Ikast-spiller, der er købt fri i Viborg HK.
” Siden Karen kom til Silkeborg-Voel, synes jeg, hun har gjort en forskel for dem, og hun havde en stor aktie i deres flotte sæson. Hun kommer med en god størrelse og jeg synes, hun har hele pakken, hun står godt i defensiven, og i det offensive har hun også masser af kvaliteter, kombineret med hendes fart mellem felterne.”

Den 22-årige stregspiller ser også selv frem til at de kommende sæsoner i Ikast, hvor hun blandt andet kan se frem til at prøve kræfter med at spille europæisk for første gang i sin karriere.
”Ikast er en klub fra øverste hylde og en drøm for mig personligt at komme hertil. Jeg er sindssyg stolt af, at det er blevet en mulighed for mig. Jeg håber at kunne være med til at spille europæisk, det er også en kæmpe drøm for mig, der går i opfyldelse.”

Daniel Grønhøj tror på, at Karen Klokker kan udvikle sig godt i miljøet i Ikast, hvor hun kommer til at spille sammen med mange rutinerede spillere og flere landsholdsspillere også.
”Vi tror på, at vi kan udvikle Karen endnu mere på alle facetter via vores træningsmiljø og med flere kampe via europæisk deltagelse. Når hun bliver en del af vores hold, som indeholder mange landsholdsspillere, så er vi sikre på, at Karen kommer til at både præstere fra dag et, men i den grad også kommer til at lægge endnu mere niveau på. Vi får en spiller, som kan bidrage på kort sigt, men i den grad også går en meget spændende fremtid i møde,” lyder det fra direktøren, som fortsætter:

”Hun passer godt ind i vores strategi i Ikast Håndbold, hvor vi igennem de sidste år har hentet spillere, som vi over tid kan gøre til landsholdsspillere, det tror jeg også på, at vi kan med Karen.”

Karen Klokker selv ser også frem til at indtræde i miljøet i Ikast Håndbold, som netop byder på udviklingsmuligheder med mange gode eksempler før hende selv. Og mens fremtiden er på plads, er drømmene det bestemt også.
”Jeg kan se en fremtid her og gode forudsætninger og muligheder for, at jeg kan udvikle mig bedst muligt. Personligt har jeg en stor drøm om at udvikle mig til at blive en del af det danske landshold. Det er en kæmpe drøm for mig og jeg tror, Ikast er det helt rigtige sted for at den kan gå i opfyldelse.”

]]>
Stolpe ud…igen og igen https://xn--ikasthndbold-ycb.dk/stolpe-udigen-og-igen/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=stolpe-udigen-og-igen Thu, 31 Oct 2024 09:25:03 +0000 https://xn--ikasthndbold-ycb.dk/?p=3416 Det blev stolpe ud igen og igen for Ikast-kvinderne i gårsdagens pokalkvartfinale. Tværtimod blev det stolpe ind for Team Esbjerg og især Henny Reistad og derfor ender gårsdagens pokalkvartfinale i et pokalexit for Ikast Håndbold

Fra første fløjt var der fart og højt tempo. Efter knap fem minutter spillet var Esbjerg i front med 5-2 som holdt hele vejen hjem. Ikast var i bølger tæt på reducering, men her var der flere stolpe ud-skud, tekniske fejl og andet, der drillede Ikast spillerne fra den egentlige reducering.

Fysikken blev godt brugt for begge hold og spillet rykkede sig fra banehalvdel til banehalvdel som var det en tenniskamp. Lidt ro på kom der dog, da Irma Schjött kort efter indskiftning blev ramt i hovedet og måtte se resten af kampen fra bænken.

Esbjerg skulle ikke bruge længe på at bygge på deres føring i anden halvleg, selvom både spillerne og det gule hjørne forsøgte at påvirke alt hvad de kunne. Efter 36 minutter var stillingen 27-19 til udeholdet.

Mange forskellige taktiske tiltag blev forsøgt fra Ikasts trænerbænk, men meget, meget lidt med succes, til trods for publikum, der var med hele vejen og fejrede scoringerne, om end det var langt fra nok til en udligning.

Det blev en aften, der ikke ligefrem får første side i historiebøgerne med et nederlag på 26-37 og et gevaldigt pokalexit.

Vi skal hurtigt videre, for allerede lørdag venter næste kamp mod et tophold, hvor turen går til Odense og et opgør i Sydbank Arena kl. 16.00.

]]>